Menu
Menu
Rigtig mange produkter indeholder pektin, og du har måske allerede spist eller drukket noget i dag, hvor der er pektin i.
Pektin er det man kalder et heteropolysaccharid, som betyder, at det består af to eller flere forskellige monosaccharider. Heteropolysacchharider er lange sukkermolekyler.
Pektinen findes f.eks. i citrusfrugter, æbler og bær og har den funktion i frugten, at den giver stabilitet til frugtens celler og væv.
Hos CP Kelco udvinder vi pektin af citrusskaller fra appelsiner, citroner og lime. Citrusskallerne er et restprodukt fra produktionen af juice.
Dvs. at når juiceproducenterne har presset juice og frugtolie ud af skallerne, så udnytter vi selve citrusskallerne til at producere pektin. Når vi får citrusskallerne er de blevet tørret, og vi kalder de tørrede citrusskaller for trester.
Pektin bruges bl.a. som stabilisator i fødevare- og medicinalindustrien, det kan f.eks. være i marmelader, drikkeyoghurter, til stomiposer, slik og meget andet.
Pektin har flere forskellige funktioner. Det, at det er en stabilisator betyder, at den hjælper med at holde den rigtige konsistens på den masse man arbejder med – f.eks. marmelade. Pektin kan desuden være med til at forlænge en vares holdbarhed og give den rigtige fornemmelse i munden, når man spiser eller drikker produktet – det der kaldes mundfylde.
Der er f.eks. pektin i:
LM-pektin bruges i Danmark primært i marmelader, og den gelerer ved hjælp af kalcium i frugten.
HM-pektin kræver højt sukkerindhold og lav pH for at kunne gelere. HM-pektin er mere populært bla. i Østen, hvor marmelade har et højere indhold af sukker og er mere fast i teksturen.
Det at lave pektin er en del af det vi kalder fødevareproduktion, da det bruges i mange fødevareprodukter.
Under fanen PROCESSEN kan du lære, hvordan processen foregår. For hvert trin i processen, kan du trykke på billedet og læse om lige netop det procestrin. Du kan også se en video med en CP Kelco medarbejder, der forklarer om processen og som fortæller om det job medarbejderen har på CP Kelco.
BioTech Education Center er CP Kelcos skoletjeneste. Det er et on-site undervisningsunivers, hvor elever og lærere får en spændende og anderledes skoledag med mulighed for at afprøve teori i praksis.
Ved Banen 16
4623 Lille Skensved
Her kan du booke tid til din klasses besøg på BioTech Education Center
Vores opgave er at levere pektin i den rette kvalitet til vores kunder, hver gang! Men på grund af variationer i råvarernes kvalitet – fordi citrusfrugter dyrkes på træer, der står ude i vejr og vind, vil der også være forskelle i kvaliteten af vores pektin. For at opnå samme kvalitet (og egenskaber) hver gang, kan vi blande pektin med forskellige egenskaber for at ramme den, for kunden, perfekte kvalitet.
Herudover standardiserer vi primært pektinen med sukker. Når man blander sukker i pektinen, øger man afstanden mellem pektinmolekylerne. Dette gør det nemmere for kunden at bruge i deres produktion, da det gør det sværere for pektinen at danne klumper. Det gør også, at man nemmere kan få fordelt en lille mængde pektin ligeligt i en stor mængde produkt/væske (fx marmelade).
gennemstrømningstiden i Færdigvare-blanderiet er 24 dage. Det betyder at fra en Færdigvare bliver blandet til den forlader lageret og sendes til kunden, går der kun 24 dage. Vi begynder altså først at blande, når kunden har bestilt – producerer til ordre.
Efter tørreprocessen skal pektinen formales. Det foregår i udstyr, der kaldes for møller. Her bliver pektinpartiklerne banket og kvast til mindre stykker – man gør partikelstørrelsen mindre. Lidt ligesom når man formaler korn til mel, eller når man laver sukker om til flormelis. Det er med til at gøre pektinen mere effektiv, fordi pektinpartiklernes overfladeareal samlet set bliver større.
Forestil dig, at du har et rektangulært stykke kage. Du kan regne dig frem til overfladearealet af kagen (bunden, toppen og siderne). Hvis du skærer kagen over i to stykker, får du to sider mere dér hvor du skærer, og dermed et større samlet overfladeareal. Det samme sker når man formaler pektinpartikler.
at vi bruger mere end 350.000 halvfabrikatsække om året?
Når pektinen er udfældet med alkohol, er det vådt og kan ikke i den form sælges til kunden. Først bliver alkohollen presset ud af det våde pektin. Herefter skal det sidste sprit fjernes, og det sker i processen stripning. Det spritholdige pektin blandes med varm luft, som får spritten til at fordampe.
Pektinen er stadigvæk ikke helt tør, men indeholder en smule vand. Vandet fjernes i processen tørring, hvor der også bruges varm luft, men her til at fjerne det sidste vand. Temperaturen på den varme luft i tørreprocessen er højere end under stripningen, da vi ved, at alkohol fordamper ved en lavere temperatur end vand gør.
der er mere end 5.200 ventiler på CP Kelco’s fabrik i Lille Skensved?
Pektin er opløselig i vand og syre, men ikke i alkohol. Netop denne egenskab udnyttes i fældeprocessen. Vi skal have pektinen ud af tyksaften, og det gør vi ved at putte alkohol i tyksaften.
Til fældning bruger vi cirka 80% Isopropylalkohol (sprit). Pektinen udfældes og vi kan separere pektinen fra snavsespritten (sprit, saft, vand). Snavsespritten har en lav alkoholkoncentration, og derfor kan det ikke genbruges med det samme. Gennem en proces der kaldes destillation hæves sprittens alkoholkoncentration til 80% igen. I destillationen udnytter vi at vand og sprit går på dampform ved forskellige temperaturer. Vand går på dampform ved 100°C, og sprit ved cirka 82,5°C. Snavsespritten pumpes ind i en destillationskolonne, hvori temperaturen reguleres til sprittens fordampningstemperatur. Derved opnår man at spritten skilles fra og dermed opkoncentreres. Vi kan nu genbruge spritten i fældeprocessen.
Efter fældningen og separationen sendes pektinen til tørring.
CP Kelco udnytter overskudsvarme fra destillationsprocessen og på den måde producerer fjernvarme nok til at opvarme mere end 2.200 boliger i Køge?
Vi har nu lært at pektin er opløselig i vand og syre, MEN det er det ikke i alkohol. Netop denne egenskab udnytter vi i fældeprocessen. Vi skal have pektinen ud af tyksaften, og det gør vi ved at putte alkohol i tyksaften. Denne proces hedder fældning.
Til fældning bruger vi cirka 80% Isopropylalkohol (sprit). Pektinen udfældes og vi kan skille pektinen fra snavsespritten (sprit, saft, vand). Snavsespritten har en lav alkoholkoncentration, og derfor kan det ikke genbruges med det samme. Gennem en proces der kaldes destillation kan vi hæve sprittens alkoholkoncentration til 80% igen.
I destillationen udnytter vi at vand og sprit går på dampform ved forskellige temperaturer. Vand går på dampform ved 100°C, og sprit ved cirka 82,5°C. Snavsespritten pumpes ind i en destillationskolonne, hvor temperaturen reguleres til sprittens fordampningstemperatur. Derved opnår man at spritten skilles fra og dermed opkoncentreres. Vi kan nu genbruge spritten i fældeprocessen.
Efter fældningen og separationen sendes pektinen til tørring.
den gennemsnitlige CO2-udledning pr. kWh er mere end halveret fra 2012-2021?
Efter filtreringen får vi det, der hedder Tyndsaft. Tyndsaften indeholder meget vand. For at få en bedre udfældning af pektinen senere, samt bruge mindre alkohol, skal tyndsaften opkoncentreres. Derfor fjerne vi en del af vandet ved inddampning. Det betyder at tyndsaften varmes op under vakuum, så vandet fordamper (går på dampform) og dermed skilles fra. Vandet der fjernes har så høj en kvalitet, at det kan genbruges, og derfor sendes det retur til ekstraktionen, hvor der skal bruges varmt vand.
Det der er tilbage efter inddampningen kaldes tyksaft.
Vi reducerer damptrykket fra vores kedel gennem en turbine? Turbinen er koblet til en generator, der laver 5 MW strøm – det svarer til den mængde energi 12.500 professionelle cykelryttere producerer, når de træder i pedalerne samtidigt.
Efter ekstraktionen, når pektinen er taget ud af citrusskallerne, kommer filtreringsprocessen hvor citrusskallerne/tresterne fjernes. Det gør vi på en række vakuumfiltre, som suger væsken fra ekstraktionssaften igennem et filter med undertryk, og efterlader citrusskallerne. I det her procestrin bliver citrusskallerne til en biomasse vi kalder for citrusbiomasse.
Vi kan ikke bruge citrusbiomassen, når der ikke længere er noget pektin i, og derfor sendes citrusbiomassen til Solrød Biogas, som ved en rådneproces forgasser det. Biogassen fra rådneprocessen opgraderes til bionaturgas, som vi brænder af i vores kedel. Det er cirkulær økonomi.
CP Kelco’s store skorsten er 70m høj? Det svarer til 40 personer, der står på skuldrene af hinanden.
Vi skal have pektinen ud af skallerne og det foregår via en proces, der hedder ekstraktion. Ekstraktionen foregår i store tanke, der hedder Ekstraktionstanke. I dem er der trester, vand og syre. Når pektinen er opløst i vand/syre-blandingen kalder vi det for ekstraktionssaft. En ekstraktion er lidt ligesom at lave kaffe. Man vil gerne have kaffebønnernes smag og duft ud af bønnerne, og det gør man med varmt vand. Grunden til at man kvaser kaffebønnerne til pulver er, at man ønsker et stort overfladeareal. To vigtige parametre, der kan optimere hvor godt man ekstraherer, er tid og temperatur. Kaffen bliver for stærk, hvis der går for lang tid men for tynd ved for kort tid. Kvaliteten af pektinen bliver også dårligere jo længere tid vi ekstraherer, samtidig med, at det optager kapacitet på produktionslinjen.
Ekstraktionen skal som minimum foregå ved en pH under 3.9, og en temperatur på over 57°C i mere end 99 minutter. Det er for at sikre en 9-log reduktion af eventuelle patogene bakterier. En 9-log reduktion betyder at man fjerner 99.9999999% af alle bakterier (Ni 9-taller). Det sikrer fødevaresikkerheden, så vores produkter trygt kan spises. I mælke-/juiceproduktion pasteuriserer man mælken/juicen, og det virker lidt på samme måde, som det vi gør.
CP Kelco hvert år bruger en mængde af citrustrester i ekstraktionen, der svarer til vægten af 15.000 personbiler.